AI kan hjælpe dig i dit arbejde med projekter og med at løse arbejdsopgaver hurtigere og mere effektivt. Men skal du have det fulde udbytte ud af dit AI-værktøj, så kræver det, at der tales til det på den rette måde. Processen med at designe og optimere de input, vi giver et generativt AI-værktøj, kaldes “prompt engineering”, og det er et felt i rivende udvikling. På dette kursus lærer du grundlæggende prompt engineering til brug på tværs af løsninger som fx ChatGPT, Microsoft Copilot eller virksomhedstilpassede løsninger.
Kurset giver en grundig forståelse af, hvordan AI-teknologier, herunder store sprogmodeller som ChatGPT og Microsoft Copilot, kan transformere din arbejdsdag. Du vil opdage, hvordan AI kan automatisere og optimere opgaveløsning, fx når du søger informationer, udarbejder dokumenter eller analyserer data. Gennem en blanding af teori og praktiske øvelser vil du lære at skræddersy AI-værktøjer til dine specifikke behov og projekter. Du vil lære, hvordan du bedst kommunikerer med dit AI-værktøj og stiller de rigtige spørgsmål, så du får relevante og værdifulde svar.
Du vil også få indsigt i, hvordan du kan integrere AI i din organisation, og hvordan du kan bruge AI til forskellige typer opgaver.
Kurset er ideelt for enhver, der ønsker at udvikle sig med den nyeste teknologi og effektivisere deres arbejde med projekter.
Deltagere skal have egen PC med samt have adgang til et generativt AI-værktøj før kurset.
Efter kurset vil du modtage materialer fra kurset og en hurtig overbliksguide til den gode prompt.
Hvis du kender de underliggende principper for at udforme effektive prompts og tilpasse AI-værktøjet til dine opgaver, kan AI hjælpe dig med at løse mange forskelligartede opgaver indenfor projektledelse. Læs mere om, hvordan AI kan understøtte projektleverancer og projektopgaver:
AI i projektledelsePraktisk vejledning
Faglig vejledning